Med en babynest har du altid en seng indenfor rækkevidde

Jeg er mor til to, og har derfor været igennem den hårde tid med en nyfødt baby et par gange. Jeg ved derfor, at alle muligheder for at få armene fri fra baby i dagens løb, tages imod med kyshånd. Det lyder måske hårdt, at man skulle have lyst til at ligge baby fra sig, men efter at have haft det lille barn i favnen det meste af en dag, kan de trætte arme godt trænge til et hvil.

Derfor anbefaler jeg stort set altid andre forældre, at de får fat i en babynest. Med en sådan kan du nemlig ganske let ligge baby fra dig, nærmest uanset hvor i hjemmet du befinder dig. Skal du ud af døren, kan du også let tage babynesten med og bruge den som seng, når det er sengetid for den lille.

Men lad os starte med det mest oplagte spørgsmål:

En babynest – hvad er det?

En babynest, eller babyrede som det kan oversættes til på dansk, er en blød pude med forhøjede kanter. Puden gør, at barnet ligger godt og blødt, imens kanterne sørger for at barnet ikke triller ud.

Der findes et utal af babynests i forskellige størrelser, farver, materialer, mønstre osv. Jeg vil ikke fremhæve eller anbefale nogen specifik babynest, men i stedet sige at det er det bedste køb min kæreste og jeg har gjort os. Vores liv blev væsentligt lettere, da vi tog vores babynest i brug.

Et sted at sove når I er på farten

Det er ikke altid barnevognen kan komme med på tur, og i de tilfælde er det virkelig rart og praktisk med en babynest. Den fylder ikke alverden og kan derfor let rulles sammen og tages med under armen, når man skal besøge venner eller familie.

Baby kan placeres i sin trygge rede og lege eller slappe af, så du ikke behøver have det hængende i armene konstant. Har du en aktivitetsstation eller et stativ med legetøj, kan du placere det over barnet, som kan få længe til at gå med at undersøge legetøjet.

Når det er tid til en lur for den mindste, kan du placere babynesten i en voksenseng. De høje kanter gør, at barnet ikke kan trille ud og falde på gulvet, hvorfor du kan slappe helt af. Reden kan også placeres i sofaen, på gulvet eller et tredje sted, hvor baby kan få sig en lur.

Reden er velkendt for barnet, hvorfor det vil finde tryghed i den. Det er særligt praktisk når I er væk hjemmefra, hvor barnet kunne risikere at blive stresset eller urolig af de fremmede omgivelser.